DÅRLIGE FORHANDLINGER HÆVNER SIG

I dag er det 102 år siden parterne fra første verdenskrig indgik våbenhvile. Fire års krig og kanontorden blev endelig afløst af stilhed. Våbenhvilen blev underskrevet i en togvogn tilhørende den franske hær. Efter våbenhvilen fulgte Versailles-traktaten. En af de mest berømte og især berygtede forhandlinger i verdenshistorien. Vi benytter dagen til en refleksion ift. værdien af at lave mere ligeværdige aftaler.

Krig åbner sjældent for forhandlinger til flere parametre. Oftest kun eet – betingelsesløs overgivelse. I alle tilfælde til en start. Oftest fulgt op af en eller anden “fredsforhandling”, hvor taberne får syn for, at de præcis er dét. Tabere.

Tyskland og Frankrig har i den nyere historie givet os masser af eksempler på, hvordan man IKKE skal lave forhandlinger. Europa og verden har følt konsekvenserne.

FRANSK TYSKE KRIG (1870-71)

Det hele startede i Versailles i 1871 efter den tysk-franske krig. Den preussiske hær havde slået den franske, taget Napoleon III til fange og belejret Paris. Den tyske nation – Bismarcks politiske mål – blev en realitet i Spejlsalen under loftudsmykninger af franske sejre over tyske (del)stater.

Versailles er historiens første ingrediens.

FØRSTE VERDENSKRIG. COMPIÈGNE TOGVOGNEN

Våbenhvilen i 1918 blev underskrevet i en togvogn tilhørende den franske hærledelse. Ved tidspunktet for underskrivelsen stod vognen i Compiègne skoven lidt nord for Paris.

Våbenhvilen var mere end det – nærmere en betingelsesløs overgivelse fra tysk side. Udover kamp-ophør blev Tyskland pålagt at trække sine styrker tilbage til Rhinen; overgive Rhinlandet til allieret besættelse; overdrage alt militært materiel og frigive krigsfanger. Til gengæld fik Tyskland… ingenting. Tyske krigsfanger måtte blive i arrest og flådeblokaden mod Tyskland blev opretholdt. Et nul-sums-spil har kun een vinder.

I 1919 fulgte “fredsslutningen” i… nemlig… Versailles. Næppe uden intention og sans for historie fra fransk side. Stillingen var 1-1. Og uden at gå i detaljer blev den stærkt ulige Versailles Traktat den benzin, der drev mellemkrigstidens tyske, politiske revisionisme med Hitler i spidsen.

Udover den militære ydmygelse måtte Tyskland acceptere at få skylden for at have startet krigen. Og derfor også acceptere massive krigsskadeserstatninger, der tvang den tyske økonomi i knæ. Næppe en forhandling – mere et diktat.

I Tyskland gav Versailles-traktaten plads til revisionister og politisk ekstremisme.

Dolkestødslegenden – fra Niebelunge sagnet, hvor den dragedræbende helt Siegfried stikkes kujonagtigt ned bagfra – blev en del af det narrativ, der senere drev Hitler mod magten. Historien om en sejrrig tysk hær der blev faldet i ryggen af politikere villige til at opgive Tyskland for fred i 1918/19.

Compiégne-togvognen er historiens anden ingrediens.

ANDEN VERDENSKRIG. VERSAILLES + COMPIÈGNE

I 1940 opnåede Hitler ikke alene at virkeliggøre den oprindelige Schlieffen-plan – den tyske angrebsplan mod Frankrig fra første verdenskrig. Den 22. juni underskrev Frankrig den betingelsesløse overgivelse til de tyske styrker efter et studie i lyn-krig.

Hitler havde lovet at bortvaske den plet, som Versaillestraktaten efter hans mening var på den tyske ære. Og for at understrege sin pointe tvang han franskmændene til at underskrive overgivelsen i den samme togvogn OG i Compiègne, hvor Tyskland havde måtte underskrive i 1918. Efter hurtigt at have gennemset aftalen forlod han vognen og overlod den videre proces til andre. Mission accomplished. 2-1 til Tyskland.

Vognen blev senere ødelagt i 1945 – formodentlig af tyske SS styrker.

Ringen sluttes af et opgør med Versailles og Compiègne.

HVAD KAN VI SÅ LÆRE AF DET?

Forhandlinger om betingelsesløs overgivelse er “forhandlinger” til eet parameter; de er ekstremt ulige og med fuldt overlæg; de efterlader den ene part uden muligheder. Og de skaber kun én ting: En følelse af uretfærdighed og ubehag.

I dag fremturer Trump med meldinger om en stor sejr. En sejr fravristet han af en uidentificerbar fjende af lige dele “dyb stat”, “big money”, “big tech” og en politisk modstander, der snyder på vægten. På gaden står svært bevæbnede militser og gentager den nye dolkestødslegende.

Det er ikke bare farligt – det er ekstremt farligt. Det er ikke bare politisk og personlig “manøvreren” fra en mand der har længst har tabt enhver føling med virkeligheden.

Så spørgsmålet er, om vi har lært noget?

A COUNTRY FIT FOR HEROES

Det vi burde have lært er, at en forhandling skal have to vindere. Når begge parter kan komme positivt videre, er det ikke kun en god fornemmelse. Det er afgørende vigtigt for relationen i fremtiden. For det fortsatte samarbejde. For villigheden til også fremadrettet af mødes. For tilliden.

Alligevel fortsætter vi ift. forhandlingen af løn- og arbejdsvilkår med at tilbyde “one size fits all” og “take-it-or-leave-it” løsninger til kandidater. Som fortsætter med at acceptere – især hvis de fornemmer, at det er købers marked.

Det er bare det ved tilgangen, at den bor i Versailles og Compiégne. Og at den kun fører et dårligt sted hen.

Lad os bruge dagen i dag til at huske på første verdenskrig; på ofrene; på følgerne. Første verdenskrig lagde kimen til social innovation i form af offentlige pensions-systemer, øget indflydelse og muligheder for kvinder, for frisætningen af minoriteter, som kunne veksle kamp til indflydelse. “A contry fit for heroes”, som Lloyd George formulerede det.

Så lad os være dét: Helte i forhandlinger MED hinanden. Til fordel for alle parter.

ENGAGER DIG ELLER FÅ MERE AT VIDE

Nysgerrig? Book et møde med os på morten@paretify.com eller ring (+45) 6083 4946

Hvilken type er du? Test dig selv på www.paretify.com/tag-testen

Følg os på LinkedIn: www.linkedin.com/company/paretify/

Bliv del af vores beta tester community: beta@paretify.com